Om Byggeviden

Byggeviden ApS er et rådgivningsfirma inden for fugt-, indeklima- og byggerådgivning med særligt fokus på forebyggelse og nødhjælp.

Firmaet er grundlagt i 2014 af bygningsingeniør Peter Thompson med udgangspunkt i over 30 års erfaring inden for byggeri i ind- og udland, og i de senere år med fokus på fugt- og byggetekniske forhold, byggefejl samt forebyggelse.

I begyndelsen af 90érne blev jeg kontaktet af Hørsholm kommune med henblik på et samarbejde med mikrobiolog Suzanne Graversen om at undersøge Usserød Skole i Hørsholm. Skolebygningerne var hårdt ramt af fejl ved kloak systemet, utætte klimaskærm og opstigende grundfugt. Sagen udviklede sig til Danmarks ”første skimmelsag”. Efter den indledende sammenkobling imellem skimmelvækst i bygninger og helbredsgener kom der mange andre store sager som bl.a. Lundegården i Ballerup med 628 rækkehuse og tilstands vurdering af samtlige skoler i Farum Kommune.

I 1994 undrede vi os over hvorfor man river bygninger ned på grund af skimmelvækst på bygningsoverflader?

Et banebrydende system for afrensning af skimmelvækst i bygninger ved brug af postevand og uden brug af kemikalier blev opfundet i 1995. Jeg var medopfinder ved opfindelse / igangsætning af ingeniør Klaus Nielsens patenterede Micro Clean tørdamprensning system.

I 2000 fik jeg en ny idé inden for entreprenørverdenen med opstart af en afdeling i Skanska som fokuserede på fugt- og byggetekniske forhold, nødhjælp på byggepladser og forebyggelsesarbejde. Afdelingen arbejdede med gratis rådgivning for alle i Skanska koncernen og afdelingen var med til at begrænse antal byggefejl og dermed udgifter for den svensk ejede entreprenørkoncern.

De fleste byggefejl kan spores tilbage til tegnebrættet, og ikke af håndværkere som man ofte læser i pressen. Disse byggefejl kan nemt forebygges med et uvildig blik på detaljerne dvs. ”en second opinion” som burde være en lov ved større byggesager.

Jeg har været skønsmand for voldgiftsnævnet siden 2001 og forfatter til en Byg-Erfa blad om vindspærre i 2014 baseret på erfaringer fra dagligdagen.
I 2007 startede Peter Thompson i samarbejde med et par kollegaer, en skimmel og indeklima-erfa gruppe som er nu vokset til over 50 medlemmer bestående af såvel rådgivere som entreprenører. Erfa-gruppen møder ca. 6-7 gange om året for at debattere forskellige emner med udgangspunkt i bygge- og fugttekniske problemer og fejl.

Alle er velkomne til at kontakte Peter Thompson [email protected] eller 31353514 hvis I ønsker at deltage i vores næste møde.